d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Scanvogn i Tornby hjælper i kampen mod corona

27. juni 2020 - kl.12:02 - af:

Scanvogn Tornby - Beredskabsstyrelsen 600x250

Coronavirus har desværre bredt sig i flere af Grækenlands migrant- og flygtningelejre, hvor mange mennesker opholder sig på begrænset plads.

Derfor har Grækenland via EU’s civilbeskyttelsesmekanisme anmodet om støtte fra de øvrige EU-lande, da Grækenland mangler faciliteter, der kan bidrage til, at der kan holdes forsvarlig afstand.

“Grækenland står med en særlig udfordring med håndtering af migrant- og flygtningelejre. Corona har forværret situationen. Vi har tidligere hjulpet med bidrag til lejrene og med en hurtig og kompetent indsats fra Beredskabsstyrelsen. Det gør vi gerne igen,” siger forsvarsminister Trine Bramsen.

Danmark og Tornby rækker ud

Danmark rækker ud og sender 44 huse, som alle er produceret af Scanvogn i Tornby, afsted til Grækenland.
Alle husene skal benyttes som sundheds- og sanitetsfaciliteter til græske coronaramte flygtningelejre.

De første 14 huse blev sendt godt afsted i onsdag fortæller Kim Sanderhoff fra Scanvogn i Tornby – de sidste 30 følger om et par uger.

Enhederne er produceret af Scanvogn og indkøbt af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse på vegne af Beredskabsstyrelsen.

En god og givende dag

Onsdag var en stor dag for Scanvogn i Tornby – her kom Beredskabsstyrelsen nemlig på besøg for at godkende de huse, som Scanvogn har udviklet til bl.a. situationen i Grækenland.

– Beredskabsstyrelsen, som selv har haft en finger med projektet i form af præcise krav til, hvad enhederne skulle leve op til – var glade og tilfredse med det færdige resultat, fortæller Kim.

Nogle af de stillede krav var bl.a. at husene skulle være så lette, at de kunne samles uden maskineri, da der ikke altid er en kran til rådighed. De skulle passe ind i en 20 fods container og de skulle være isolerede, for at holde dem varme eller kolde.

– Vognene er skabt med en høj isoleringsevne, selv uden aircondition forbliver de kølige i varmen. I forhold til at skulle nedkøle et telt, er vognene her meget mere energibesparende, fortæller Kim.

Alle vogne er gjort klar til indsættelse af aircondition, og alle vogne kan monteres med solsejl af forskellige størrelser.

Helt unikt for disse vogne er deres fleksibilitet – de kan, så nemt som ingenting, hurtigt udvides til et større lokale og anvendes til eksempelvis sundhedsklinikker, køkken, bad, toilet, indkvartering eller isolationsstuer.

300 håndvaske-stationer til Hjørring, 100 huse til Afrika, 30 toilethuse til Italien

Det er ikke første gang at Scanvogn træder hjælpende til, når mennesker ude i vores fælles verden er i nød.

I 2014, da Ebola hærgede Afrika, sendte Scanvogn 100 huse afsted til Afrika.

– Det var de første huse, vi etablerede til en sådan situation. Husene blev leveret i paneler, og afrikanerne fugede dem selv, hvilket betød, at husene var stationære og ikke flytbare og fleksible, som de nye huse vi nu har udviklet.

I forbindelse med COVID-19-epidemien, har Scanvog også sendt 30 toliethuse til Italien samt 300 håndvaskstationer til skoler i Hjørring Kommune.

Håndvaske-stationerne er en både hurtig, billig og effektiv løsning, fortæller Kim – vi skal naturligvis overleve på det vi laver – men på den anden side, skal sådanne behov i sådanne situationer være tilgængeligt og muligt for alle.

Scanvogn klarede sig i Corona-krisen

Vi har holdt skindet på næsen fortæller Kim, og vi har klaret os uden at skulle skære ned på antallet af ansatte bl.a i kraft i de seneste måneders opgaver.

Det er noget vi alle er meget taknemlige for og glæder os over – særligt fordi vi samtidig også er med til at gøre en forskel i denne voldsomme tid, slutter Kim.

Scanvogn er Skandinaviens førende producent af mobile løsninger til bygge- og eventbranchen. Virksomheden er lokaliseret i Tornby, Nordjylland og har omkring 80 ansatte.

Læs mere om Scanvogn lige HER.

Billedtekst:

De første 12 billeder viser hvor enkelt husene fra Scanvogn samles – og hvordan de lastes og gøres klar til afgang, noget du også kan opleve i dennne lille video.

Foto 13+14: 30 toilethuse sendes til Italien i forbindelse med COVID-19.

Foto 15+16: Toiletvogne til glæde og gavn på Tønder Festival 2019.

Foto: 17+18: 300 håndvaske-stationer er leveret til skoler i Hjørring kommune.

Scanvogn_1Scanvogn_2Scanvogn Tornby_3Scanvogn - Tornby_10Scanvogn - Tornby_5Scanvogn - Tornby_9Scanvogn - Tornby_8Scanvogn - Tornby_6Scanvogn - Tornby_11Scanvogn - Tornby_12Scanvogn - Tornby_13Scanvogn - Tornby_14Scanvogn Tornby - Toilethuse til ItalienScanvogn Tornby - Toilethuse til Italien_2Scanvogn Tornby - festival_2Scanvogn Tornby - Toiletvogne festivalScanvogn Tornby - håndvaske - coronaScanvogn Tornby - håndvask_1_corona

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion