d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Det her er simpelthen ikke godt nok!

3. juli 2020 - kl.9:04 - af:

Britta Eckhardt 600x250 SH

Redaktionen har modtaget følgende indlæg fra Britta Eckhardt, Regionsrådskandidat for KD.

7 ud af 12 specialister på det lindrende område på Regionshospital Nordjylland har valgt at sige deres stillinger op.

HVORFOR?

Det har de, ifølge pressen, fordi de ikke længere kan stå inde for de strukturændringer, der er lagt op til. Det vidner da om at der er noget, der er gået helt galt!!

På P4 de sidste to morgener har Bendt Godtberg taget temaet palliation og Det palliative team på Regionshospital Nordjylland til debat.

Tak til P4 for de fine interviews med pårørende og patienter, politikere og hospicelederen, Birgitte Nielsen, der belyser de konsekvenser det får, når 7 ud af de 12 specialister i det palliative team stopper til august.

Lægerne i det palliative team har været med til at opbygge det gode samarbejde om palliation. På sygehusafdelingerne har de tilset patienterne, der var uafvendeligt døende, inden udskrivelse til hjemmet, til en aflastningsplads på plejehjem eller til hospice.

Ligeledes har de været med til at starte den lindrende medicinske behandling op. Det betød, at når de så efterfølgende tilså patienterne i hjemmet, var situationen kendt, og inden patienterne evt. kom på hospice, var de også tilset af en læge. Det har længe været det palliative team der visiterer til hospice, fordi det er dem, der ved hvilke patienter der trænger mest.

Man kan frygte, at de 28 års erfaring, der er opbygget på det palliative område i Nordjylland, nu går tabt, i forbindelse med den måde det palliative arbejde ud fra Sygehus Vendsyssel nu påtænkes udført.

Det forlyder nu, at sygehusledelsen i stedet for det hidtidige system, vil have et ambulatorium hvor de palliative patienter skal komme til, fordi det skønnes at være mere effektivt. Den ide ville indebære, at de alvorligt syge og døende, der i forvejen ikke har mange kræfter, skal mobilisere alt hvad de kan, og stoppes i en bil og køres fra måske Skagen til Hjørring!

Det lyder fuldstændig urealistisk og er et frygteligt tilbageslag.

Det vidner om manglende indlevelse og forståelse for patienternes situation.

Der er tilsyneladende tale om et sammenstød mellem to forskellige verdener:

A. Sygehusverdenen hvor det handler om behandling og helbredelse.

B. Det lindrende område, hvor det handler om at stoppe behandlingen og forberede sig på døden og nå de ting man gerne vil leve ud, indtil man dør. – Begge verdener er vigtige, men lige nu forsøger man tilsyneladende at prioritere A på bekostning af B. Det går simpelthen ikke!

Som ph.d. Karen Marie Dalgaard, der har forsket meget i problematikken, siger i sit interview i radioen, har hospitalet fokus på behandling og helbredelse og medicin, hvorimod palliation (det lindrende område) har fokus på den LIVSKVALITET, der er tilbage i den resterende tid og de særlige problemstillinger, som den syge står ansigt til ansigt med.

Døden er ikke bare en medicinsk dimension, men også en social begivenhed, hvor der er fokus på de nære relationer. Og en eksistentiel dimension, fordi den syge skal ophøre med at eksistere og skal vænne sig til at se døden i øjnene.

I Kræftens Bekæmpelses regionsbestyrelse, som Karen Marie Dalgaard er med i, henviser hun til tal fra den palliative database, der viser at 1/4 af de døende har en ventetid på 10 dage, og 1/5 når at dø, inden de overhovedet modtager den specialiserede lindrende behandling!

Det er efter min mening simpelthen ikke godt nok i 2020.

Karen Marie Dalgaard mener, at man på sygehuset bør stoppe med behandlingen tidligere, og have fokus på lindring og hjælpe den døende til at se i øjnene at der ikke er mere behandling at tilbyde. Så den syge kan få mulighed for at få taget en ordentlig afsked med livet. At slå en sløjfe på det liv der var og se det i øjnene der kommer, døden. Og i den situation, er en præst en god samtalepartner.

Hendes forskning viser, at folk i livets sidste fase primært er optaget af at begrænse dødens påvirkning, og istedet bruge tiden på at udfolde det liv, der er tilbage. Og at få sat ord på de eksistentielle bekymringer: Er der noget på den anden side, eller er det bare slut? Hvordan skal min familie klare sig? Her er det vigtigt med den tværfaglige indsats som sygeplejersker, læger, præst, socialrådgiver, fysioterapeut, musikterapeut, psykolog m.fl. kan tilbyde.

Palliation og lindring er ikke nødvendigvis en del af grunduddannelsen for hverken læger eller sygeplejersker. Det kræver en særlig specialist uddannelse.

I KD vil vi arbejde for:

At palliation får mest mulig anerkendelse som et fagligt speciale. Desuden gælder det om at få depalliative teams og hospicerne til at samarbejde tættest muligt. Forskning viser, at det giver det bedste resultat fordi tænkning og målsætning er den samme i de palliative teams og på hospicerne.

Vi mener også, at alle hospicer (som i England) burde have udkørende palliative teams, der sorterer under hospice og ikke som nu, sygehusene fx i Hjørring og Aalborg.

SÅ KÆRE REGIONSPOLITIKERE

Vi i KD vil henstille til, at der hurtigst muligt bliver set på de strukturelle problemer vedrørende det palliative felt og anerkender, at feltet er så specialiseret, at det kræver meget mere opmærksomhed som et særligt område, så man bedre kan gennemføre en konsekvent planlægning ud fra de medmenneskelige og faglige principper. Dvs. at der tages udgangspunkt i den enkelte patients situation ( jf. KMD´s forskning,) og at man husker at Hospice og de palliative teams har samme dagsorden og værdier!!!

Britta Eckhardt m ramme 600x250

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion