d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Helm i Hjørring sender brugte skoletasker til børn i Tanzania

3. juli 2020 - kl.12:05 - af:

helm - Hjørring 600x250 SH

De brugte skoletasker, der ligger i bunden af dit skab, kan være guld værd for børn i Tanzania.

Det er budskabet i et nystartet velgørenhedsprojekt hos taskeforretningen Helm, som sammen med danske Mama-Merete allerede har sendt de første 200 skoletasker af sted.

Hver dag mærker ekspedienterne i taskeforretningen

Helm den glæde, det er for børn, at få en ny skoletaske. Ergonomien er på plads og tasken sidder helt korrekt, inden de forlader butikken. Nu vil de give glæden videre til børn i Tanzania, som aldrig har ejet en skoletaske.

Til gengæld betaler Helm de første 50 kroner i tilskud til en ny skoletaske.

Tæt samarbejde

Fra tasken bliver indleveret i butikken, til tasken er i hånden hos skolebarnet i Tanzania, er Helm med på hele rejsen.

”Vi har sendt de første 200 skoletasker af sted, som er undervejs til den første skole. Der er 750 elever på den ene skole, så vi mangler stadig mange endnu.” forklarer Nina Helm, som lige inden COVID-19 sad hjemme i Mama Meretes stue og planlagde den kommende rejse.

Helm har et tæt samarbejde med Mama-Merete, som har arbejdet i Tanzania i over 30 år.

Igennem en stor kærlighed til folket har Merete været med til at bygge hospitaler og sikret hospitalsudstyr samt bygget skoler. Lige nu arbejdes der på højtryk med at lave rent drikkevand i samarbejde med LoveSpring, så skolebørnene kan få rent drikkevand.

Martin Helm, som er medejer af Helm bestående af 11 butikker fordelt i Jylland har selv besøgt området i Tanzania og glæder sig til projektet sammen med sine kunder.

Skal du være med på vognen, og bidrage med en lille ting, som bringer stor glæde for børn i Tanzania, så tag fat i din lokale Helm butik.

helm - Hjørring 600x250

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion