d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Hjørring kommune afvikler Grundlovsceremoni

12. juli 2020 - kl.10:10 - af:

Det danske flag 600x250

Hjørring kommune afvikler Grundlovsceremoni torsdag den 27. august 2020 i Byrådssalen på Hjørring Rådhus.

Folketinget vedtager to gange om året en ny lov, som tildeler statsborgerskab til nye statsborgere.

Hvis du ansøger om dansk statsborgerskab, skal du fra 2020 deltage i en Grundlovsceremoni for at få

statsborgerskab.

Formålet med ceremonien er at højtideligholde og markere erhvervelsen af det danske statsborgerskab.

Hjørring Kommune afvikler to årlige Grundlovsceremonier:

En i foråret og en i efteråret.

Grundlovsceremonien afvikles tidligst en måned efter du har fået tildelt statsborgerskab ved lov og senest fire måneder efter.

Det er alene borgere, der er optaget på relevant lov om indfødsret, og som er bosat i Hjørring Kommune, der kan deltage i Grundlovsceremonien.

Om ceremonien

Ved grundlovsceremonien bydes ansøgere om dansk statsborgerskab velkommen.

Ansøgeren skal til ceremonien underskrive en erklæring om, at ansøger vil overholde Danmarks Riges Grundlov og respektere de grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati.

Folketinget har den 23. juni 2020 vedtaget lovforslag nr. 180, der, grundet Corona-virus, betyder, at der ikke stilles krav om, at ansøgerne skal udveksle håndtryk i forbindelse med deltagelse i grundlovsceremonien for at blive danske statsborgere.

Hjørring Byråd har besluttet, at Borgmesteren og formanden for Integrationsrådet deltager i Grundlovsceremonien.

Læs mere om tilmeldingen lige HER.

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion