d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Kom og lyt med: Drachmann, vin, kunst, kvinder og sang

27. juli 2020 - kl.11:35 - af:

Drachmann Kvartetten Skagen 600x250 SH

Kom og lyt med når Drachmannkvartetten tager fra Skagen til Lønstrup for at føre os ind i Holger Drachmanns til tider turbulente liv med vin, kunst, kvinder og sang.

Lønstrup Cafe-Bio byder, tirsdag den 11. august, indenfor til en spændende eftermiddag med Drachmann, vin, kunst, kvinder og sang.

– Når vi har valgt datoen den 11. august til dette arrangement, er det fordi Holger Drachmann opholdt sig i Lønstrup, før han slog sine folder i Skagen, fortæller de engagerede og begejstrede arrangører.

Ikke kun malerier kom der ud af hans ophold, men også en “En uromantisk novelle”. En novelle, der handler om en kunster og en ung kvinde under Naturkatastrofen i Lønstrup 11. august 1877.

– Vi ledte efter novellen i mange år og fandt den til sidst i Det kongelige Bibliotek”. Novellen blev udgivet i ugebladet “Ude og Hjemme” 1878.

Drachmannkvartetten

– er fra Skagen, og de underholder hver onsdag i Skagen fra juni til september med ”litterære kabaretter” – og inden længe også i Lønstrup.

Drachmannkvartetten består af Poul Bernth (fortæller og oplæser), Birgit Bernth (fortæller og oplæser), Ann-Marie Gabrielsson (sangerinde og fortæller) og Jesper Hegaard (musikant).

Holger Drachmann var en farverig person, der elskede oplevelser, god mad, vin og kvinder.

Hans digte er ikke mindst påvirket af de kvinder, som han sværmede for eller var gift med, men også andre ting inspirerede ham bl.a. naturen og almindelige menneskers hverdagsliv.

Holger Drachmanns digtning og skuespil var elsket af folket for dets smukke poesi og det letforståelige sprog, men knapt så værdsat af anmeldere og ”litteraturspidser” – måske derfor, er hans værker ikke så kendte i dag.

Alt det vil  Drachmann-kvartetten forsøge at råde bod på.

Drachmannkvartetten er flyttet til Bamsemuseet i Skagen

De Drachmann-aftner, der siden 1967 har fundet sted i Drachmanns Hus i Skagen er i år flyttet til Bamsemuseets café på Oddevej og kan der opleves hver onsdag kl. 20 frem til slutningen af september.

Så skulle du være forhindret, når den populære kvartet optræder i Lønstrup, så fortvivl ikke – der er stadig gode muligheder for at opleve dem i Skagen.

Det er Drachmann-Kvartetten bestående af ægteparrene Birgit og Poul Bernth og Ann-Marie Gabrielssson og Jesper Hegaard, der på 11. sæson fremfører de forskellige digte, viser og sange.

Billetsalget er anderledes i år, idet billetter á 150 kr. kan bestilles på holger@gabrielsson.dk eller købes ved indgangen. Da der altså er tale om et reduceret antal pladser, vil ”først-til-mølle”- begrebet gælde.

Aftenerne i år har der været udsolgt, så det vil være en god idé at bestille billet i forvejen.

Drachmannkvartetten i Lønstrup

Hvor: Lønstrup Café Bio – Strandvejen 100, 9800 Hjørring

Hvornår: Tirsdag den 11. august, lk. 16.00-17.30

Billetter sælges ved døren kr. 100 inkl. et glas vin

Ønskes man at spise efter koncerten, har Cafeen lavet dette fine tilbud: Hjemmelavet kraftig mexicansk Gullashsuppe med lun flutes og smør. Kr. 79,-

Bestilling af mad, skal foretages inden koncerten på tlf. 2281 9144

Drachmannkvartetten fra Skagen 600x250

 

 

 

 

 

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion