d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Invitation til ”afslutningsevent” i Hjørring Bjerge

4. august 2020 - kl.12:47 - af:

Klimaet og naturen lider – Hjørring Kommune gik, på landsplan, forrest med projektet ”Naturkommunen blomstrer vildt” – et projekt der snart vises på DR1.

Som en del af naturtemaet i 2020 har DR set nærmere på de udfordringer, som truer vores natur og hvad man selv kan gøre for at give naturen bedre overlevelseschancer.

Dette er blandt andet foregået med hjælp fra Hjørring Kommune via projektet “Naturkommunen blomstrer vildt”.

Et projekt der nu, i forhold til DR, nærmer sig sin afslutning.

Hjørring Kommune vil give os naturen tilbage

I Hjørring ønsker man at gøre op med vanetænkningen og genskabe ”den vilde natur” – give plads og grosteder til en mangfoldighed af planter, hvor sommerfugle, bier og andre insekter får optimale levevilkår – og samtidig gøre kommunen til et smukkere sted.

Hjørring Kommune har det seneste år og med afsæt i projektet “Naturkommunen blomstrer vildt” søgt hjælp fra helt almindelige familier, erhvervsliv og landbrug til, i fællesskab gennem projektet radikalt at ændre naturens vilkår.

Som en del af projektet satte kommunen også parker, grøftekanter, rundkørsler, græsplæner omkring byens institutioner og store landområder i og omkring byen i spil for at skabe mere vild natur

– Det forpligter jo at være Naturkommune, at have en ambitiøs naturpolitik og have opfundet Naturmødet, sagde Arne Boelt da han tog første spadestik til projektet.

– Derfor skal vi GØRE NOGET. Med indsatsen ”Naturkommunen blomstrer vildt” vil vi sammen med borgerne ”sætte naturen fri”, i håbet om at genskabe en vildere og mere mangfoldig og ægte natur.

– Vi skal udfordre måden vi tænker natur på, turde være vilde, siger borgmester Arne Boelt og tilføjer – naturen vedkommer os alle, så vi skal løfte i flok.

Det seneste år har Impact TV og DR har fulgt projektet, som munder ud i en programserie, der bliver vist til septemer 2020 på DR1.

Et travlt og spændende år i Hjørring

Med inspiration fra Frank Erichsen har borgere i Hjørring Kommune – det seneste år – forvandlet haver, industrikvarterer, parker og landbrugsområderne i forsøget på at få den vilde natur tilbage.

Om det lykkes at få engageret tilstrækkelige ressourcer til at gøre en forskel, og om Hjørrings initiativ kan blive et forbillede for resten af Danmark, får vi snart svar på.

– Det har været et travlt, spændende og lærerigt år, hvor mange ildsjæle har kastet sig ind i kampen med at tøjre plæneklipperen og i stedet så flere vilde planter, give naturen mere plads og med selv at gå nysgerrigt på jagt efter viden om den natur, der er lige for næsen af os, fortæller Kommunikations- og udviklingskonsulent – Dorte Reinholdt.

– Alt det arbejde samt vores afslutning i forhold til DR vil vi gerne fejre og fortælle mere om – også selvom arbejdet med at skabe mere vild natur langt fra er ovre.

Kom med til Afslutningsevent i Hjørring Bjerge

Ja, kom og vær med.

– Vi får fornemt besøg af Miljøministeren og alle de personer, der medvirker i udsendelsen – både lokale borgere og virksomheder og eksperter fra hele landet.

– Frank Erichsen og Morten D.D. kommer også og præsenterer resultaterne af vores foreløbige indsats.

– Vi håber I har tid, lyst og mulighed for at dukke op, slutter Dorte Reinholdt.

Afslutningseventen foregår på lørdag den 8. august kl. 12.00 – 14.00

Kl. 12.50 bliver 40 sitkagraner sprunget i luften. Det sker for at skabe dødt ved til insekter (“Dødt ved” er en betegnelse for træ der ikke er levende).

I stedet for sitkagranerne bliver der plantet hjemmehørende eg og hvidtjørn. Cykelstien gennem bjergene er derfor lukket fra 12–14 pga. sprængningen.

Af hensyn til forplejning og forsamlingsrestriktioner er tilmelding nødvendig – dette kan foregå på mail: sfr@hjoerring.dk, senest d. 5. august.

Læs også: Hjørring vil være det vilde eksempel

Læs også: Hjørring Kommune er en “HELT VILD” forgangskommune

Læs også: Hjørring Kommune kan blive et forbillede for hele Danmark

Natur Kommunen blomstrer vildt 600x250HJK hjælp sommerfuglene 600x250Natur 600x250Giv os naturen tilbage 600x250

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion