d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Gratis og fed gadeidrætsevent Street Attack rammer Hjørring

11. august 2020 - kl.12:03 - af:

HJK Street Attack 600x250

Gratis og fed gadeidrætsevent – Street Attack – rammer Hjørring fredag og lørdag den 28. og 29. august.

Unge i Hjørring præsenteres, den sidste fredag og lørdag i august måned, for hele gadeidrætspaletten og kan dyrke både skateboard, scooters, panna (streetfodbold), løbehjul, longboard og parkour (House og Concrete) – helt gratis på Norgesvej 6 i Hjørring.

Eventet er over 2 dage, hvor der fredag er en masse fede aktiviteter, shows og workshops med ekstremt dygtige instruktører.

Lørdag formiddag er der gratis workshop, hvor man selv skal designe og samle et Longboard med kyndig hjælp fra 2 instruktører. Efterfølgende skal boardet testes. Alt dette sker i løbet af dagen og den slutter med, at du får boardet med hjem til evigt eje, ganske gratis.

Vær opmærksom på, at her er der kun plads til max 14 unge – altså først til mølle. Læs mere på facebooksiden HER.

Hjørring Kommune har i et samarbejdsprojekt med DGI gadeidræt (2018-2020) fokus på at udvikle gadeidrætten i kommunen.

Street Attack afvikles i 6 nordjyske kommuner: Vesthimmerland, Mariagerfjord, Brønderslev, Aalborg, Thisted og Hjørring.

Kom og vær med

Der vil være fede workshops, shows, streetfood og smækre, lækre vibes på anlægget.

Tag din kammerat eller veninde med under armen og sving en highfive.

Vi ses den 28. og 29. august på Norgesvej 6!

STREET ATTACK Hjørring 2020

2 kommentarer til: “Gratis og fed gadeidrætsevent Street Attack rammer Hjørring”

  1. ilatsiaq elvin rosing hansen den: 24 august - 2020 18:04

    hej mit navn er ilatsiaq jeg er fra grønland og jeg kunne godt tinke og være med til streetattack, men skal man tilmeldes sig før Lørdag eller fredag eller skal man bare komme til adressen?

  2. HjørringAvis den: 26 august - 2020 13:15

    Hej ilatsiaq – ja, du møder bare op på Norgesvej 6 i Hjørring :)
    Alle de super fede aktiviteter er gratis og der vil være noget for alle! Det foregår fredag fra kl. 14.00-18.00. Lørdag er der long-board workshop, men den workshop er desværre lukket for tilmelding.

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion