d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



HAS-prisen 2020 og 10.000 kr til Home-Start i Hjørring

17. september 2020 - kl.8:44 - af:

HAS Prisen 2020 Home-Start 600x250

I de seneste år har småbørnsfamilier gennem Home-Start Hjørring kunnet få støtte og praktisk hjælp.

Home-Start er en organisation, hvor frivillige tilbyder støtte og praktisk hjælp til børnefamilier. Siden afdelingen startede, har 34 frivillige hjulpet 49 familier.

Koordinator Anni Melgaard fik for nylig overrakt HAS-prisen og sammen med det 10.000 kr. til det videre arbejde.

– Det betyder rigtigt meget for os, at vi får en sådan opbakning og opmærksomhed, siger Anni Melgaard, for vores fantastiske familievenner skal løbende anerkendes for deres uvurderlige indsats.

Vi vil også gerne hjælpe familierne til at få et godt netværk bl.a. gennem fællesarrangementer. Og i en non-profit organisation som vores, er bidrag som HAS-prisen meget værdsat. Det gør det lettere for os at fortsætte vores arbejde med at give børnene – vores fremtid – den bedste start på livet.

Alderssammensætningen af familievennerne er bred. Lige nu er aldersspredningen fra 27 til 70 år.

Familievennerne matches med familierne og i mindst ½ år kommer familievennen 2 timer ugentligt med praktisk og venskabelig støtte til familien.

– Har man erfaring med forældreskab eller med børn i andre sammenhænge og vil man gøre en forskel, skal man ikke tøve. Vi kan sagtens bruge flere hænder og der er ”risiko” for venskab. Så vil man vide mere, kan man finde os på www.home-start.dk, hvor vores koncept er beskrevet og ellers er det bare at kontakte os for en uforpligtende snak, slutter Anni Melgaard.

Yderligere oplysninger fås hos  Anni Melgaard, hjoerring@home-start.dk, tlf. 6016 7579 og Kurt Larsen, bola@has.dk, tlf. 4122 3211

HAS-prisen 2020 er indtil nu uddelt til foreningen Hirtshals Jollehavn og Home-Start Hjørring.

HAS er den største forening i Hjørring Kommune og står for levering af tv- og bredbånd til ca. 20.000 husstande. Siden 2016 har foreningen med stor succes selv stået for salg og drift af bredbånd.

Læs også: Støtte til familier med små børn i Hjørring Kommune.

Billedtekst: En meget overrasket prismodtager, Anni Melgaard fra Home-Start sammen med formand for HAS, Kurt Larsen.

HAS Prisen

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion