d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Rubjerg Knude Fyrs gamle placering tæt på afgrunden

17. september 2020 - kl.8:17 - af:

Rubjerg Knude Fyr - TV2Nord 600x250 SH

Tv2 og Naturvejleder kigger på forholdene omkring det sted, hvor Rubjerg Knude Fyr var placeret tidligere.

– Sidst jeg var her, var der kun en lille tynd revne, og nu kan man se, at fundamentet er på vej ned over kanten, 70 meter ned på stranden, fortæller Jakob.

TV 2 Vejret er taget til Rubjerg Knude Fyr med Jakob

Kofod, Naturvejleder ved Vendsyssel Historiske Museum.

– Det ses tydeligt, at fyret ikke havde overlevet længe på kanten nu.

Fundamentstykket, Jakob Kofod taler om, er fra en bygning, der lå lige foran fyret.

Rubjerg Knude i Nordjylland ud til Vesterhavet er et af de steder i Danmark, hvor vejrets påvirkning kan ses allertydeligst. Landskabet ændrer sig, hver gang det blæser.

– Hver gang man kommer her, ligger sandet på en ny måde. Vinden kommer fortrinsvis fra vest og bærer sandet op. Vinden hvirvler rundt, og der opstår turbulens omkring fyret, fortæller Jakob Kofod.

Omkring fyret har vinden gravet et hul, hvor sandet er to meter lavere end sidste år.

Det er særligt stormene, der ændrer på kysten.

– Der kan komme et stort skred, og så i et hug fra den ene dag til den anden, kan der ryge fem meter eller mere, fortæller Jakob Kofod og knipser med fingrene.

Fyret blev bygget for 120 år siden. Dengang var det omgivet af huse, og så lå det ikke mindst trygt og godt 200 meter fra kysten.

Vesterhavet er imidlertid en lunefuld nabo, og som årene er gik, kom kanten tættere og tættere på.

Derfor valgte man sidste år at redde det historiske fyr. Med ingeniørmæssig snilde og grundige beregninger kom man frem til, at fyret kunne graves fri og trilles hen til en mere langtidsholdbar placering.

Men selvom den nye placering ikke falder i havet i de kommende år, vil Vesterhavet komme ubønhørligt nærmere.

– Der, hvor det står nu, er der kun 50 meter vinkelret ud til klintekysten. Med to meters kystnedbrydning om året, er det måske kun sikret 25 år, siger Jakob Kofod.

Rubjerg Knude Fyr lyste for sidste gang 1. august 1968. Siden har det fungeret som turistattraktion med udsigt højt oppe over Vesterhavet.

Kilde og foto: TV2Nord

TV2 - Rubjerg Knude Fyr 600x250

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion