d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Biologisk kystsikring ved Nr. Lyngby styrkes

22. september 2020 - kl.14:55 - af:

Biologisk kystsikring Nr. Lyngby SH 600x250

Enderne af pilekystsikringen ved Nr. Lyngby er lige nu ved at blive repareret.

Den biologiske kystsikring ud for Nr. Lyngby er lige nu ved at få en make-over, skriver tv2nord.dk.

Sidste vinters storme var hård ved enderne af kystsikringen, så derfor skal de styrkes, inden den næste sæson af hårdt vejr ved Vestkysten sætter ind.

– Vi har fundet ud af, at dele af kystsikringen blev sat for sent. Det har betydet, at sandet ikke har nået at lægge sig ordentligt over pilen, og det svækker den, fortæller Vibe Gro fra Pilebyg, som står for kystsikringen.

Med de erfaringer i rygsækken er Pilebyg derfor i gang i god tid med at reparere begge ender på kystsikringen med frisk pil.

Og selvom enderne har taget skade, så er skræntfoden bagved stadig intakt, så kystsikringen har virket efter hensigten, fortæller Vibe Gro.

Reparationsarbejdet fortsætter resten af ugen.

Biologisk kystsikring Nr. Lyngby 600x250

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion