d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



I dag er det jævndøgn. Velkommen smukke efterår

22. september 2020 - kl.7:50 - af:

Efterår - kastanje  - HjørringAvis600x250

I dag tirsdag er det jævndøgn, hvilket betyder farvel til sommer og goddag til efterår.

Godt nyt til B-mennesker – fra i morgen bliver natten længere end dagen.

Efterårsjævndøgn betyder, at vi astronomisk set bevæger os ind i vinterhalvåret.

Det hele vender rundt igen den 20. marts 2021 – her ankommer forårsjævndøgn, og dagen bliver længere end natten.

Disen hænger tungt om morgenen, den første nattefrost har meldt sig, og bladene begynder at skifte farve. Efteråret er så småt ved at gøre sit indtog i landskabet.

De fleste har nok også bemærket, at solen går tidligere ned, og at det er mørkere om morgenen, med andre ord: nætterne bliver fra i morgen længere end dagen.

Når det er jævndøgn, passerer solens højeste punkt på himmelbanen ækvator, og dag og nat er lige lange astronomisk set.  Det sker for anden gang i år tirsdag den 22. september kl. 15.31 dansk sommertid.

Efter passagen får den sydlige halvkugle flere soltimer end den nordlige halvkugle – og det gør den helt frem til det næste jævndøgn i marts 2021.

Inden vi når så langt, bliver dagene kortere og kortere frem til vintersolhverv, hvor dagslængden når sit minimum den 21. december.

Til den tid er dagen blot 7 timer lang, og vi har tabt næsten 10 timer i forhold til sommersolhverv (ved DMI på Østerbro i København).

Jordens omdrejningsakse styrer begivenheden

Forklaringen på efterårs- og forårsjævndøgn, skal findes i, at jorden roterer rundt om sin egen akse, og aksen hælder i forhold til den bane, som jorden har rundt om solen.

Aksens hældning lyder på 23,5 grader, og det betyder, at solen kun står op omkring en opretstående (nord-sydgående) linje to gange om året, nemlig ved jævndøgn (to øverste fotos til højre).

Om sommeren hælder det øverste af aksen ind mod solen, og derved får den nordlige halvkugle flere timer med sol. Om vinteren er hældningen derimod væk fra solen, og soltimerne er i mindretal på den nordlige halvkugle (to nederste fotos til højre).

Sommerhalvåret er længere end vinterhalvåret

Hvis forårsjævndøgn og efterårsjævndøgn er markør for hhv. sommerhalvåret og vinterhalvåret, så er sommerhalvåret cirka én uge længere end vinterhalvåret. Det hænger sammen med, at jordens bane omkring solen ikke er cirkulær men elliptisk, og at sommeren på den nordlige halvkugle (altså den periode, hvor den nordlige del af jordaksen peger ind mod solen) i øjeblikket falder i den del af banen, hvor jorden kommer længst væk fra solen.

I gamle dage fejrede man de 4 årstidsfester: Forårsjævndøgn, sommersolhverv, efterårsjævndøgn og vintersolhverv, som naturhøjtider med komsammen og festligheder.

Glædelig efterårsjævndøgn.

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion