d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Brasiliansk Verdensmester til Hjørring Futsal

28. september 2020 - kl.0:07 - af:

Hjørring Futsal Klub 600x250

Fra denne sæson tiltræder brasilianske Sergio Benatti som cheftræner for Hjørring Futsal Klub.

Hjørring Futsal Klub er stolte over at kunne præsentere en så stor kapacitet som Sergio Benatti.

Der har blandt spillere og folkene i klubben længe være et ønske om at kunne tage det næste skridt inden for futsal, og dette bliver Benatti en uundværlig

del af.

Udover at være træner for Ligaholdet vil Benatti varetage træningerne for 1. division, og der er ligeledes planer om, at han skal træne og inspirere øvrige trænere og spillere i klubben på senior såvel som ungdomsniveau.

De sidste sæsoner har Hjørring Futsal Klub investeret massivt i oplevelsen af at komme til futsal på HFKs hjemmebane i Park Vendia, og denne store sportslige investering vil med garanti bidrage endnu mere til tilskuereoplevelsen i Park Vendia.

Benatti er en stor futsalpersonlighed i Brasilien, hvor han særligt vil huskes for sin flotte VM-slutrunde i 1989. Her var han den helt store profil for brasilianerne, hvor han blev topscorer med 7 mål og bragte brasilianerne foran i deres 2-1 finalesejr over Holland. Tilbage stod han med både en VM-titel og titlen som VM-topscorer. I sin klubkarriere har Benatti primært slået sine folder i den brasilianske liga, men har også en enkelt sæson i den bedste russiske række.

Som træner har Benatti mere end 18 års erfaring og har en lang række Futsal-kurser og -licenser. Senest har han i 2018-2019 sæsonen trænet Garges Djibson i den bedste franske række, og han har tidligere trænet i den bedste italienske, belgiske, russiske, hollandske og georgiske række. I 2005 realiserede han enhver træners drøm, da han med belgiske Action 21 sikrede sig titlen som vindere af UEFA Futsal Champions League.

Sergio Benatti bytter midt i oktober de brasilianske sandstrande ud med blæsende Vendsyssel og begynder sit trænervirke umiddelbart herefter.

Sergio Benatti og Hjørring Futsal Klub har indgået en aftale der gælder sæsonen ud.

Træner CV:
2001 – 2002: Berlanda, Brasilien
2003 – 2005: Action 21 Charleroi, Belgien
2006 – 2007: Norilsky Nickel, Rusland
2007 – 2008: Marca Trevigiana, Italien
2010 – 2011: FCK De Hommel, Holland
2012 – 2013: Iberia Star Tblisi, Georgien
2013 – 2014: Al Arabi, Kuwait
2015 – 2018: Futbol 7 G7, Brasilien
2018 – 2019: Garges Djibson, Frankrig
2020 – ?: Hjørring Futsal Klub, Danmark

Billedtekst: Fra denne sæson tiltræder brasilianske Sergio Benatti som cheftræner for Hjørring Futsal Klub. 

Sergio Benatti som cheftræner Hjørring Futsal Klub 600x250

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion