d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



I dag skal vi hylde og fejre de ældre – og et flot jubilæumsår

1. oktober 2020 - kl.8:13 - af:

ældre kvinde blomster HjørringAvis 600x250

FN’s Internationale Ældredag markeres hvert år den 1. oktober.

Dagen sætter fokus på ældres, civilsamfundets, FN-organisationers og medlemsstaternes indsats for at sætte ældre menneskers vilkår på den internationale udviklingsdagsorden.

Hvert år har sit særlige tema.

I år er temaet om pandemier forandrer vort syn på alder og aldring.

FN sætter på dagen også fokus på den store indsats, som sundhedspersonalet i hele verden, gør for ældrebefolkningen.

Det sker med baggrund i, at verdenssundhedsorganisationen, WHO, har erklæret 2020 for ”Year of the Nurse and Midwife”, som en anerkendelse af verdens sundhedspersonale. En anerkendelse, der blandt andet skal i lyset af den store indsats, som udføres af sundspersonale under coronapandemien.

Herudover tematiserer ældredagen sund aldring. Baggrunden er her, at WHO har indledt en 10 års verdensomspændende indsats for sund aldring. Indsatsen går under navnet ”Decade of Healthy Ageing 2020 – 2030”, og samler globalt forskellige aktører til forbedring af livet for de ældre.

Tillykke med et flot jubilæumsår

I 2020 er det 30. gang, at 1. oktober internationalt fejres som ”de ældres dag”, ligesom det i 2020 er 75 år siden, at FN blev stiftet.

Danske Ældreråd og landets ældreråd var i 2007 de første i Danmark til at markere FNs ældredag. Siden er det blevet en fast tradition for mange ældreråd at markere dagen med arrangementer for kommunes borgere.

Læs mere om ældredagen på FNs hjemmeside her.

 

 

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion