d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



I dag er det den Internationale Pigedag. En meget vigtig dag

11. oktober 2020 - kl.10:30 - af:

Piger Indien - HjørringAvis 600x250

I dag er det FN’s internationale pigedag – en vigtig dag, som vi alle bør markere.

Desværre en dag som alt for mange piger og kvinder, rundt omkring i hele vores verden, ikke fejrer.

Dagen, som blev indført i 2012, er skabt for at øge bevidstheden om pigers rettigheder i forhold til de store udfordringer piger, over hele verden, står

overfor.

Pigers rettigheder har forbedret sig over hele verden, men der er fortsat alt for mange piger og kvinder, som ikke har de mest grundlæggende og helt basale rettigheder.

Alt for mange piger under 18 år tvinges stadig ind i ulovlige ægteskaber hver eneste dag – millioner af piger frarøves deres barndom og fremtidsmuligheder, det må vi IKKE acceptere.

Vi må fortsætte kampen for piger og kvinders ret til ligestilling og retten til at piger og kvinder bestemmer over egen krop og eget liv.

PlanBørnefondens Pigepris hylder mod

I forbindelse med FN’s Internationale Pigedag uddeles for tredje gang PlanBørnefondens Pigepris.

Prisen hylder en person, en organisation eller en virksomhed, der gør en ekstraordinær indsats inden for ligestilling ved at bidrage til holdningsændringer og ved at iværksætte tiltag, som kan fremme ligestilling mellem kønnene.

Det kræver mod at sige fra overfor ulighedsskabende normer om kønsidentitet, der fastholder eller skaber kvindeundertrykkelse. At stille sig op og sige fra, og synliggøre hændelser, at blive bragt i en sårbar situation og gå mod strømmen. Det er essensen af Pigeprisen. Der er et særligt behov for at hylde disse modige piger og unge kvinder og for at støtte deres indsats – både på verdensplan, men også her i Danmark.

Danskerne vælger vinderen

En jury bestående af elleve danske fagligheder og meningsdannere fra erhvervslivet, civilsamfund og medier vælger tre kandidater til at modtage årets Pigepris. Herefter er det op til danskerne at stemme på den kandidat, der skal modtage PlanBørnefondens Pigepris 2020.

Mød juryen og hør hvad de siger lige HER.

Årets jury:

Stine Bosse – Forretningskvinde og bestyrelsesmedlem i flere globalt orienterede virksomheder
Fahad Saeed –  Mangfoldighedskonsulent og medstifter af foreningen Sabaah
Cecilie Nørgaard – Direktør i Mangfold og uddannelses- og kønssociolog
Dorthe Petersen – CEO i PlanBørnefonden
Anna Cecilia Frellsen – CEO hos Maternity Foundation
Hinda Olad – Ligestillingsdebattør, vært på podcastserien ’Langt til ligestilling’
Marianne Dahl – Vice President Microsoft Western Europe
Mette Hoffmann Meyer – Head of Documentaries and co-productions og CEO hos THE WHY FOUNDATION
Natasha Al-Hariri – Ligestillingsforkæmper og direktør i Dansk Flygtningehjælp Ungdom
Mette Hybschmann – People and Sustainability Director at Knauf
Anders Haahr – Forfatter, journalist og kønsdebattør
Anne Smith Petersen – Director of International Policy and Programmes i PlanBørnefonden

Tidligere vindere af Pigeprisen

2019: Anja Leighton modtog prisen for sin afsløring og fordømmelse af udbredt sexisme og mobberi, som hun og andre piger oplevede som 1.g’ere ved de såkaldte ’Puttemiddage’ på Rungsted Gymnasium. Du kan læse mere om prismodtageren her.

2018: Faridah Nalumansi og Zaharah Nakayiza fra Uganda modtog prisen for deres kamp for pigers rettigheder og ret til egen krop i bydelen Kawempe i Kampala. Du kan læse mere om prismodtagerne her.

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion