d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Fortuna møder AaB: Indædt kamp i slutfasen

15. oktober 2020 - kl.8:00 - af:

Fortuna - AAB 600x250

Fortuna har hele truppen til rådighed, når der skal vælges spillere til kampen mod AaB.

Ovenpå seneste målsucces mod AGF på hjemmebanen Nord Energi Arena i Hjørring ser Fortuna nu ferm til at stille op på Aalborg Portland Park mod AaB i Gjensidige Kvindeliga.

Kampen, som er en TV-kamp, spilles på den store

stadion i Aalborg på lørdag kl. 14.00.

Fortuna har som hold været her tidligere, senest for seks år siden i 8. dels finalen i UEFA Womens Champions League mod svenske Rosengaard. Det blev svensk sejr på 2-0, efter at Fortuna ugen tidligere var blevet slået i Malmø.

Spillerne fra den gang er skiftet ud og nu er det altså klubbens aktuelle hold, der skal have oplevelsen på det store stadion.

-Vi ser frem til denne kamp mod AaB på Aalborg Portland Park. Flere af vores spillere er opvokset med at tage ud på det stadion for at se herreholdet spille. At vi nu selv skal spille der, er tegn på en god udvikling for kvindefodbolden og ligaen, siger cheftræner Niclas Hougaard.

-Ligaen går nu ind i en spændende slutfase, hvor vi, i hver eneste opgør. vil kæmpe for at få alle points med hjem.

Vi har alle spillere klar og til rådighed. Det betyder en enorm intern konkurrence på holdet.

Vi har haft fokus på at justere de ting, som ikke helt fungerede i seneste kamp, men er også bevidst om, at vi hele tiden, i hver kamp, kan skabe chancer og udfordre vores modstander.

Jeg oplever også, at vi i de perioder, hvor det ikke helt spiller, er blevet gode til at fighte os tilbage på sporet.

Vi er klar til at sætte en god slutspurt ind, og jeg håber, at mange fra Hjørring og Nordjylland kommer for at følge os i kampen i Aalborg.

De to hold, der løber på banen lørdag, befinder sig i hver sin ende af Gjensidige Kvindeliga. Fortuna er med 19 points på ligaens tredjeplads, mens AaB med et enkelt point befinder sig på ligaen sidsteplads.

Mens AaB vil kæmpe for at hente points ind på skalaen er det klart at Fortuna yder maksimalt for at bevare placeringen evt. avancere til 2. pladsen. Foruden en pæn sejr i Aalborg er avancementet afhængigt af at Kolding på hjemmebane overrasker med en sejr over HB Køge.

Et uventet nederlag i Aalborg kan være katastrofalt for Fortuna, men det kræver altså en overraskende sejr til FC Nordsjælland over topholdet Brøndby.

Fortuna-glæde 600x600Fortuna - Gjensidige Kvindeliga_stilling uge 42 600x600

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion