d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Alt for mange får aldrig pensionsrådgivning

19. november 2020 - kl.7:03 - af:

nordea-hjørring-huset_600x250

Halvdelen af os har aldrig talt med en professionel om vores pension, og hvis vi har, kan vi ikke huske det.

På trods af det drømmer de fleste af os om et pensionsliv på første klasse, når vi går på pension. Og det skal vi helst tidligt, hvis vi selv kunne vælge

Mange synes, at pension er abstrakt og svært at

forstå. Men på trods af det, strømmer vi ikke til pensionsrådgivning i hobetal. Inden for det seneste år har kun hver femte kvinde og hver fjerde mand haft et møde eller en samtale om deres pensionsopsparing. Og mange flere har aldrig talt pension med professionelle. Det viser en måling, som YouGov har gennemført for
Nordea.

”To ud af tre danskere ønsker det samme eller et højere forbrug som pensionister sammenlignet med forbruget inden pensionsalderen, og ikke nok med det, vi drømmer også om at gå på pension flere år før folkepensionsalderen. Mange vil godt kunne forfølge den drøm, men det kræver, at man rækker ud til banken efter pensionsrådgivning, så man ved, hvor man står,” siger Ann Lehmann Erichsen, der er forbrugerøkonom i Nordea.

Få styr på dine egne tal

Ifølge målingen fra Nordea har kun få under 40 år nogensinde talt med en rådgiver om deres pension. Desværre er der også ganske mange midaldrende, som snart skal på pension, der heller aldrig har fået sat sig selv i centrum og talt pension. Det er at snyde sig selv, for så svært er det heller ikke at få overblik:

”Det er rigtigt, at pensionsreglerne set udefra kan være lidt af en jungle. Men vi oplever heldigvis, at de kunder, der holder pensionsmøder med os, bliver en hel del klogere på deres egne tal og muligheder. Derfor er den vigtigste opfordring også, at man booker at møde sin rådgiver og får øjnene op for mulighederne. Så forstår man sin egen pension, og man finder en løsning, der passer til ens liv, hvis der er behov for det, siger Betina D. Jensen, der er filialdirektør hos Nordea i Hjørring og Brønderslev.

Målingen fra Nordea spørger også deltagerne, hvornår de vil på pension, hvis de selv kan vælge helt frit. Blandt danskerne er der ret stor enighed om, at 64 år er drømmepensionsalderen.

”Bilen kommer til service en gang om året, tænderne bliver også tjekket en eller to gange om året, men på en eller anden måde, har vi aldrig tid til at give privatøkonomi og pension et serviceeftersyn, det undrer mig. Så nyd at få rådgivning om ’dine penge’ fra tid til anden. Den tid er givet godt ud, siger Ann Lehmann Erichsen.

Billedtekst: Betina D. Jensen – Filialdirektør Nordea Hjørring

Betina D. Jensen Filialdirektør Nordea 400x600

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion