d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Unge mennesker SE HER: FilmMaskinen højner niveauet

19. november 2020 - kl.7:04 - af:

Filmmaskinen Frederikshavn 600x250

FilmMaskinen i Frederikshavn er det eneste sted nord for Aarhus, hvor unge kan lære at lave film i deres fritid.

Og nu højner FilmMaskinen niveauet og ændrer struktur.

FilmMaskinen skal være et tre-årigt forløb, hvor niveauet for elevernes undervisning og læring stiger år

efter år.

Når de nye elever tjekker ind på FilmMaskinen i januar 2021 vil det være til en ny struktur med mere fokus på udvikling for eleverne – både på et personligt og et fagligt plan. Udviklingen af FilmMaskinen går helt i tråd med hvordan, man arbejder på andre filmuddannelser og også hvordan undervisningen er på Den Danske Filmskole.

FilmMaskinen er for alle 17 og 25-årige nordjyder, der interesserer sig for film og historiefortælling.

På FilmMaskinen deltager de unge i forskellige workshops med undervisning af professionelle filmfolk. Forløbet starter op i januar og slutter af i november og til den tid har eleverne skrevet, filmet og produceret deres egen kortfilm.

De nye tanker for undervisningen og strukturen i FilmMaskinen, er udviklet på baggrund af et samarbejde med de andre filmvækststeder i Danmark, der også arbejder med unge og undervisning i film. På filmvækststederne er man optaget af at udvikle og optimere den undervisning, der tilbydes, og FilmMaskinen deltager i dette arbejde for at sikre, at de tilbud, vi giver de nordjyske unge, svarer til det, man kan få i andre dele af landet.

“Vi ønsker at give vores elever den bedste undervisning og vi tror på, at de nye tiltag vil højne niveauet på FilmMaskinen” Udtaler daglig ansvarlig på FilmMaskinen, Mads Palm Jensen.

Generelt oplever filmbranchen en stigende efterspørgsel efter professionelle filmfolk i Danmark, så karrieremæssigt er der god grund til at gå filmvejen.

For at tilmelde sig FilmMaskinens næste hold, som starter i januar 2021, skal man skrive til den daglige ansvarlige, Mads Palm Jensen, som så inviterer de potentielle elev til en optagelsessamtale.

FAKTABOKS

FilmMaskinens nye forløb:
1. år: Praktisk filmproduktion, dramaturgi & filmisk formidling
2. år: Kunstnerisk virke & detaljeopmærksomhed
3. år: Entreprenørskab & kunstnerisk risikovillighed

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion