d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Brand i Tversted, glatføreuheld og endnu en narkobilist

7. januar 2021 - kl.10:47 - af:

Nordjyllands Politi rapporterer fra døgnrapporten.

Brand i sommerhus i Tversted

Onsdag aften kl. 2233 indløb der en anmeldelse om, at der var brand i et sommerhus på Folstedvej i Tversted. Sommerhuset udbrændte totalt og en foreløbig undersøgelse viste, at branden sandsynligvis var opstået på grund af en defekt varmepumpe.

Narkopåvirket bilist

Onsdag eftermiddag kl. 1740 bemærkede en patrulje et køretøj, der kørte ad Frederikshavnsvej i Hjørring.

Patruljen besluttede sig for at foretage en rutinemæssig kontrol af føreren og køretøjet.

Køretøjet blev standset og føreren kontaktet.

En narkotest viste positiv udslag for opiatter (typisk heroin). Føreren blev anholdt og der blev udtaget en blodprøve.

Glatføreuheld ved Tårs

Onsdag aften kl. 2154 mistede en bilist herredømmet over sit køretøj i krydset Sørupvej – Stenlundsvej i Tårs.

Uheldet skete da bilen pludselig skred ud i det meget glatte føre. Bilen kurede ned i grøften. Der var ingen personskade ved uheldet.

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion