d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Vær med når Rasmus Prehn lancerer de nye kostråd

7. januar 2021 - kl.9:12 - af:

Fødevareminister Rasmus Prehn lancerer i dag “De officielle kostråd

– godt for sundhed og klima” – det sker live digitalt klokken 10.00-11.00.

Rådene er udarbejdet af Fødevarestyrelsen med faglig bistand fra DTU Fødevareinstituttet.”

For første gang nogensinde er der gode råd til at spise mere klimavenligt, ligesom der fortsat vil fokus på danskernes sundhed.

De ti officielle kostråd bliver til syv, når fødevareminister Rasmus Prehn (S) i dag præsenterer nye kostråd.

Følg lanceringen live kl. 10 via dette link: http://live.altomkost.dk/deofficiellekostraad

– De officielle kostråd har gennem årtier givet gode råd til, hvordan vi kan spise sundt, og det er oplagt, at de nu tager skridtet videre og hjælper de danskere, der gerne vil spise mere klimavenligt, godt på vej. Potentialet er stort, og jeg ser meget frem til at præsentere de nye officielle kostråd”, lyder det fra fødevareminister Rasmus Prehn på ministeriets hjemmeside.

Her er de 7 nye kostråd:

1. Spis planterigt, varieret og ikke for meget.
2. Spis flere grøntsager og frugter.
3. Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk. Cirka 350 gram kød om ugen er tilpas.
4. Spis mad med fuldkorn.
5. Vælg planteolier og magre mejeriprodukter.
6. Spis mindre af det søde, salte og fede.
7. Sluk tørsten i vand.

DE TI ‘GAMLE’ KOSTRÅD 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
2. Spis frugt og mange grøntsager
3. Spis mere fisk
4. Vælg fuldkorn
5. Vælg magert kød og kødpålæg
6. Vælg magre mejeriprodukter
7. Spis mindre mættet fedt
8. Spis mad med mindre salt
9. Spis mindre sukker
10. Drik vand

Kilde: Fødevarestyrelsen

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion