d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Pas på – der kan være meget glatte veje i morgentimerne

12. januar 2021 - kl.6:16 - af:

Pas på – vejret i nat kan medføre glatte veje i morgentimerne.

Vejene er våde efter en dag med regn, og når skyerne forsvinder i nat, kommer frosten.

Natten til tirsdag kan blive en risikabel affære. Et omslag i vejret kan føre til meget glatte veje i de tidlige morgentimer.

Det er nok de færreste, der tænker på glatte veje og frostvejr med den regn og blæst, vi har haft hele mandagen, men tirsdag morgen kan byde på begge dele, siger Peter Tanev fra TV 2 Vejret.

Kulden skyldes et omslag i vejret med en koldfront, der i nat bevægede sig ned over landet fra nordvest. I første omgang vil den give vind fra sydvest og plusgrader, men så klarer det op, mens vinden går i nordvest og trækker koldere luft ned over Danmark.

Dermed falder temperaturen, hvilket kan give frysende våde vejbaner og risiko for glatte veje.

Selvom bilens termometer, eller det uden for køkkenvinduet, viser plusgrader, skal du være opmærksom.

I klart vejr som i nat og her til morgen tidlig kan vejbanen let være flere grader koldere end luften bare et lille stykke oppe i luften.

– Det er en lumsk situation, hvor opklaringen er meget markant, og derfor kan vi opleve et hurtigt temperaturfald og dermed risiko for frost hen over de regnvåde vejbaner, siger Peter Tanev.

Efter opklaringen tirsdag morgen kommer der en dag med chance for sol, men også blæsende og koldt vejr med mulighed for både sne- og sludbyger.

KIlde: tv2nord.dk

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion