Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"


Ubesvarede spørgsmål efter regeringens møde med mandag

23. februar 2021 - kl.7:03 - af:

– Må man stikke en pind i næsen på et barn uden samtykke?

Mandag formiddag sad alle landets 98 borgmestre klar ved computeren og skulle orienteres om planerne for genåbningen af samfundet ved et møde med regeringen.

Lidt overraskende for nogle borgmestre handlede mødet i høj grad om test. Kommunerne skal stå klar til at kunne teste skoleelever over 12 år og lærere to gange om ugen, som et led af regeringens plan for at lempe på nogle af de restriktioner, som har sat sit præg på danskernes liv siden slutningen af december måned sidste år.

– Vi vidste ikke, at det alligevel er to gange om uge, så vi skal virkelig lægge os i selen, og det gør vi allerede fra nu af i forhold til at kunne klare den opgave, siger Arne Boelt (S), der er borgmester i Hjørring Kommune.

– Der er helt juridiske spørgsmål. Må man stikke en pind i næsen på et barn uden samtykke fra forældre, og hvad hvis forældrene ikke ønsker, at man gør sådan på skolen. Kan man så sige nej til et barn, som gerne vil i skole. Det lyder som om, at der er mange spørgsmål, som skal afklares før, at vi kan sige, at vi er klar, siger formand for skolelederforeningen i Frederikshavn og Læsø Mogens Brag.

Netop den problemstilling ønsker Arne Boelt også at få et svar på.

– Er det nok, at vi bare stiller med en pind og spørger, eller skal vi have et samtykke. Alle de der ting, det skal de have på plads, siger Arne Boelt (S).

Udover at være formand for skolelederforeningen i Frederikshavn og på Læsø er Mogens Brag skoleleder på Strandby Skole, og der er han lidt spændt på, hvem der skal foretage de mange tests efter vinterferien.

– Den første udfordring er, hvem skal foretage testene? Lærerne skal undervise, og det pædagogiske personale skal se efter børnene i SFO. Hvis man forestiller sig, at det pædagogiske personale skal foretage testene, så vil jeg håbe, at de får noget efteruddannelse, for det er ikke det, som lærere og pædagoger er uddannet til, siger Mogens Brag.

Ønskescenarie 1. marts

På borgmesterkontoret i Frederikshavn er et af de helt store spørgsmål også, hvordan den store massive test helt konkret kommer til at forgå.

– Det ved vi ikke helt endnu, det er mere noget med, at der skal være mange testmuligheder rundt omkring, siger Birgit S. Hansen (S).

Det næste store spørgsmål er så, hvornår kommuner skal være klar til at teste de skoleeleverne. Justitsminister Nick Hækkerup ligger op til, at ønskescenariet er 1. marts, hvor regeringen håber, at nogle af de ældste elever kan komme tilbage i skole.

– Vi kan ikke bare åbne op mandag og håbe på, at det hele går. Så hurtig kan vi ikke være klar i de nordjyske skoler, siger Mogens Brag.

Kilde: tv2nord.dk

Skriv en kommentar......





Powered by BusinessCom