Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"


Nyt tiltag i Hjørring Kommune: Vil du med til stammecafé?

2. september 2020 - kl.12:07 - af:

Som et nyt tiltag i Hjørring Kommune oprettes der et tilbagevendende café-arrangement med særlig fokus på livet med et talehandicap.

Første gang er den 22. september fra klokken 19:00-21:00 hos CKU Vendsyssel på Elsagervej 25 i Hjørring.

Stammecafeen er et samarbejde mellem Hjørring Kommunes PPR og CKU Vensyssel.

Til arrangementet kan du bl.a. møde pædagogisk konsulent ved CKU Vendsyssel, Mikkel Vest, som vil fortælle om voksenområdet, historikken og baggrunden for samarbejdet mellem PPR og CKU.

Derudover vil fagkordinator, Mai Juul Jensen, komme og præsentere en del af PPR-konsulenternes arbejde.

Kom og få svar på dine spørgsmål – Hjørring Kommune giver naturligvis en kop kaffe eller the.

Program

Velkomst ved leder af PPR Gitte Clausen.

Mikkel Vest pædagogisk konsulent ved CKU Vendsyssel, vil fortælle om voksenområdet, historikken og baggrunden for samarbejdet mellem PPR og CKU.

Fagkordinator Mai Juul Jensen præsenterer konsulenterne, der vil fortælle, hvordan man kommer i kontakt med PPR, og hvad der tilbydes i Hjørring Kommune.

Formål og forventninger til kommende stammecafé

Simon er 30 år og han vil fortæller om, hvordan åbenhed og accept i forhold til sin egen stammen har hjulpet ham.

Susanne fortæller sin historie ”Fra barn til voksen”

Hermann Christmann repræsenterer stammenforeningen

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til deltagere og konsulenter. Vidensdeling og snak ved bordene.

Af hensyn til kaffe og the, så tilmeld dig senest fredag den 18/9 via dette LINK.

Skriv en kommentar......





Powered by BusinessCom