Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"


Hjørring – narkopåvirkede trafikanter anholdt

4. juli 2021 - kl.0:08 - af:

Hobro, Hjørring & Brønderslev – narkopåvirkede trafikanter anholdt.

Henover det seneste døgn har Nordjyllands Politi sigtet flere trafikanter for narkopåvirket kørsel.

Torsdag den 1. juli ved 06-tiden standsede Nordjyllands Politi en bilist til kontrol på Nordre Ringvej i Hobro, hvor man instruerede føreren af bilen i at deltage i en narkometertest grundet mistanke til påvirket kørsel.

Desværre for bilisten gav testen udslag for, at han tilsyneladende havde indtaget euforiserende stoffer forud for kørslen. Betjentene ransagede derefter bilen og visiterede bilisten, da man havde mistanke til, at bilisten muligvis var i besiddelse af ulovlig narkotika. I den forbindelse fandt politiet 0,77 gram hash, som lå skjult i en cigaretpakke.

Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for narkopåvirket kørsel samt besiddelse af ulovlig narkotika, hvorefter man udtog en blodprøve som bevismateriale i sagen.

Senere samme dag ved 10-tiden standsede politiet en bilist til kontrol på Bispensgade i Hjørring, som man ligeledes instrueret i at deltage i en narkometertest grundet mistanke til påvirket kørsel.

Testen gav udslag for, at bilisten – en 42-årig mand – tilsyneladende havde indtaget metadon forud for kørslen.

Politiet sigtede og anholdt derfor ligeledes denne bilist for narkopåvirket kørsel. En blodprøve blev senere udtaget som bevismateriale i sagen.

Ved 18-tiden samme dag standsede en patruljevogn i Brønderslev ligeledes en motorcyklist til kontrol. Ved nærmere blik kunne betjentene se, at motorcyklisten havde røde øjne og virkede påvirket. En narkometertest viste, at motorcyklisten – en 20-årig mand – tilsyneladende havde indtaget cannabis forud for kørslen.

Derudover kunne betjentene se, at motorcyklisten ikke havde erhvervet førerret til lille motorcykel, at motorcyklen hverken var indregistreret eller havde den lovpligtige forsikring.

Politiet sigtede derfor den 20-årige motorcyklist for narkopåvirket kørsel, kørsel uden førerret, mangel på registrering samt mangel på forsikring. En blodprøve blev senere udtaget som bevismateriale i sagen.

I Danmark har vi nulgrænse for ulovlige stoffer i trafikken

Nulgrænsen gælder for bl.a.:

  • Amfetamin (speed).
  • Kokain.
  • Cannabis (hash, marihuana, pot).
  • LSD.
  • Ecstasy.
  • Heroin.
  • Svampe, der indeholder psilocin og psilocybin.
  • Khat.
  • Poppers (amylnitrit).
  • GHB (fantasy).
  • Morfin.
  • Metadon.
  • Benzodiazepiner, der ikke er på recept.

Hvis politiet stopper dig og finder tegn på, at du har taget ulovlige stoffer, vil du få taget en blodprøve. Det er resultatet af blodprøven, der tæller som bevis.
Læs mere på sikkertrafik.dk

Skriv en kommentar......





Powered by BusinessCom